2018-03-14 om dans

Uddrag af brev:

Dansen er et godt eksempel,
og et selv-terapeutisk værktøj,
til at gennemarbejde store følelser.
Og gennem dansen, er det også
muligt at forbinde
til det der er udover.

I går i bevægelserne i den frie dans,
inddrager jeg de mytiske arketyper,
gennemarbejder chakra,
og endte i en tilstand af
ubetinget kærlighed
rettet mod universet,
og alle de andre dansere i rummet.

Efter at have bevæget mig ind
og ud af en Sufi-lignende
trance-tilstand.

Føler til tider glimtet af
at være nedsænket i gud,
– mystikerens vej –
og gang for gang,
lærer jeg af mit selv,
nye aspekter.
Et nyligt glimt var en slags
indtræden i Tian/天
som bliver tegnet
gennem det jeg tror
er de klassiske bevægelser
i Tai Chi (som jeg lærte
af en dansetræner,
for nogle år siden,
og inkooperere
i det frie bevægelser).

Tangoen har
været transformativ
omend denne type dans
fungerer på anden vis.
Har brugt denne,
til at håndtere
dødssorg, såvel
som til at lære livet.

Dette får mig til at tænke
på dansetilstande,
eller tilstande i livet
i det hele taget.
Jeg husker følelsen
efter en dans i Holland,
hvor den naturlige verden
var opløst af det magiske.

Interessant hvorledes,
man føler og tænker.
Mine tanker er ofte
ikke i ord men i
fornemmelser,
nærmest fysiske følelser.
Har snakket med en del
mennesker om, hvorledes
de føler at de tænker,
og det er fascinerende
hvor forskellig hjerne virker.